Nyheder

Forening

Der blev den 15. oktober 2025, i forbindelse med sæsonafslutningenr holdt ordinær generalforsamling for HGK Onsdagsherrer.
Der blev vedtaget ændringer til vedtægterne. Den nye bestyrelse består 5 personer: Truels Hjort,  Johnny Kofoed, Rene Stauning, Bjarne Vistrup og Bent Breiner.
På konstitueringsmødet blev Bent valgt til formand og Johnny til kasserer
Som revisor blev valgt Carsten Skovgård og som suppleant Carsten Hecquet.

Nedenfor er vedhæftet referater af  generalforsamling, regnskab, konstitueringsmødet, de nye vedtægter og nyhedsbreve.

Siden er opdateret 10. februar 2026

Her vil der komme et nyhedsbrev

Her vil der komme et nyhedsbrev

Vedtægter vedtaget på generalforsamlingen den 15. oktober 2025.

Vedtægter for HGK Onsdagsherrer rev 1 20251015

Onsdagsherrernes Generalforsamling den 15 oktober 2025

Referat:

  1. Valg af dirigent.

Jan Christensen blev valgt som dirigent

  1. Beretning for det forløbne år.

Formanden Bent Breiner aflagde sin beretning, om onsdagsherrernes, første år som foreningen.

Vi fik på stiftende generalforsamling udvidet bestyrelsen med 3 nye medlemmer. Det har været godt at få fordelt opgaverne ud på flere hænder og få nye forslag til klubben fra aktive og ambitiøse bestyrelsesmedlemmer.
Vi har i år været 83 medlemmer, lidt færre end sidste år. Det skyldes måske at nogle foretrækker senior klubben, der kan tilbyde en traditionel turnering med startliste hver uge.
Vi har spillet det normale onsdagsspil 23 gange i løbet af sæsonen, og dermed fordelt 161 dagspræmier. 39 spillere har været tilmeldt hulspil cupturnering. Mange har udtrykt tilfredshed med at få mulighed for at spille hulspil, men desværre er ikke alle kampe blevet gennemført og flere er gået videre uden kamp.

Vores eclectic og årets bedste placering har været fuldt nøje og der har været tæt løb indtil i onsdags.
Præmier uddeles senere i forbindelse med de gule ærter.

I samarbejde med tirsdagsdamerne og senior klubben gennemførte vi en udflugt til Gilleleje den 11. september. Der var god tilslutning, alle 48 pladser blev hurtig taget og flere kom for sent, så der er måske basis for en endnu større udflugt. Vi var 21 onsdagsherrer, der deltog.

MEN:     Vi havde ambitioner om mere

  • En udflugt til Skovbo
  • Månedlige holdturneringer kræver nok min. 40 deltagere fremover ved Gunstarter
    • Blev kun til 3 lidt specielle, med for få deltagere
    • Meget få ny golfere med
    • Nye sponsorer, men svært med få deltagere
    • Undgå ”Administrative”/tekniske udfordringer Tee tider og spisning

Vi har i bestyrelsen ambitioner om at være mere end en administrativ funktion, der indsamler dagens private resultater og ser hvem der har klaret sig bedst.
Vi vil være en klub med:

  • En holdturnering hver måned så vi får spillet med hinanden, mødes til præmieoverrækkelse og hjælper nye golfere ind i et fællesskab
  • Tager på udflugter sammen
  • Måske fælles arrangementer som f.eks.
    • Vin/øl smagning
    • Golf teknik, golf historie
    • Event om krop/fysik udvikling ift. alder
  • Match mod en venskabsklub
  • Rejser

Det er store ambitioner og man skal jo tro på, at det kan lykkes inden for de rammer HGK giver og med de medlemmer vi er. Den nye bestyrelse skal som sin første opgave udarbejde en ”ønskeseddel” for næste års arrangementer til HGK. Vi har nogle ideer, men vil meget gerne have forslag fra jer alle.

Jeg håber på det bedste.

Generalforsamlingen godkendte beretningen

  1. Regnskab for det forløbne år.

Bent Breiner fremlagde regnskabet på vegne af kassereren som var fraværende.
Regnskabet udviste et overskud på 1672 kr. og Egenkapitalen er på 20386 kr.
Regnskabet blev godkendt

  1. Fastsættelse af kontingent og budget for det kommende år.

Bestyrelsen foreslår samme kontingent for 2026 som i år nemlig 400 kr.
Budgettet for 2026 balancerer med et underskud på 570 kr. og en egenkapital på 19816 kr.
Kontingent og Budget blev godkendt

  1. Indkomne forslag

Ingen forslag fra medlemmerne

Bestyrelsen forelagde 2 vedtægtsændringer.

  • 5 Ordinær generalforsamling Stk. 2. Ændres til:

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Indkaldelse til generalforsamlingen skal fremgå af onsdagsherrernes hjemmeside med 14 dages varsel og kan derudover ske ved udsendelse af mail til medlemmerne og opslag i Hillerød Golfklub.

  • 8 Regnskab og revision: Ændres til:

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Det blev præciseret at næste ordinære generalforsamling finder sted i marts 2027.

Ændringerne blev godkendt.

  1. Valg af bestyrelse og suppleanter.

    På valg er:

  • Ralf Oest som udtræder
  • Mads Radsted som udtræder
  • Jørgen Bergmann som udtræder

Bjarne Vistrup blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen som nu består af:
Bent Breiner, Johnny Kofoed Jensen, Truels Hjort, Rene Stauning samt Bjarne Vistrup. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

  1. Valg af revisor og revisor suppleant:

Carsten Skovgård blev genvalgt som revisor
Carsten Hecquet blev nyvalgt som revisor suppleant

 

  1. Eventuelt:

Generalforsamlingen roste initiativet med at de 3 KIK ér gik sammen om en udflugt til Gilleleje og ser gerne flere af den slags initiativer i 2026. Der blev også efterspurgt flere og anderledes turneringsformer en de sædvanlige onsdagsmatcher med løbende start, herunder matcher som først starter efter kl. 3 under hensyntagen til de arbejdsramte. Flere påpegede vigtigheden af det sociale liv i klubben. Bestyrelsen takkede de 3 afgående bestyrelsesmedlemmer for deres store indsats gennem året med turneringsarrangementer og ideer til forbedringer af vores rammevilkår.

Dirigenten afsluttede generalforsamlingen med at takke for god ro og orden.

 

Referent

Rene Stauning