Bridge

HGK’s medlemmer kan spille i bridgeklubben også sammen med en makker, der ikke er medlem af HGK. Tidligere medlemmer af Bridgeklubben i HGK kan fortsat spille bridge i klubben, selv om medlemskabet af golfklubben er ophørt.

Tilmeldinger til sæson 2020/21, der er den 15,  skal ske på bridgeklubbens mailadresse, og da der kun er plads til 72-80 bridgespillere pr. turnering i HGK’s restaurant, vil der være et medlemsmaximum på 110. (Ved overtegning oprettes en venteliste)

Tilmelding til bridgeklubben er efter først-til-mølle-princippet, men vi gør opmærksom på, at tidligere medlemmer har fortrinsret. Medlemskontingentet er 150 kr. for hele sæsonen. Beløbet skal indbetales til reg.nr. 2276, konto nr. 6288 351 129  inden første spilledag.

Man skal tilmelde sig hver enkelt turnering, hvorfor der ikke er substitutpligt.

Der afholdes bridgeturneringer hver 2. søndag i perioden oktober/marts fra kl. 14.00 til ca. 17.30 og der skal foretages tilmelding til hver enkelt turnering på bridgeklubbens mailadresse:

bridge@hillerodgolf.dk

senest om fredagen før spilledagen. Startlisterne og resultaterne fra de løbende bridgeturneringer udsendes på mail til medlemmerne.

Præmierne i hver turnering er gavekort til Holte Vinlager i Hillerød.

Sæsonen 2020/21 starter søndag den 11. oktober 2020, og vi spiller den 25/10, 8/11, 22/11, 6/12 og 20/12 2020,  og 3/1, 17/1, 31/1, 14/2, 28/2, 14/3 og slutter søndag den 28. marts 2021.

På bridgeudvalgets vegne:

Birte Kildgaard