Q:
Jeg ved ikke, om min bold er i vandet på Hul 17 (eller ved andre strafområder). Må jeg spille en provisorisk bold?

A:
Hvis en bold kun kan være mistet i et strafområde, må man IKKE spille en provisorisk bold. For så ved man, hvor bolden er – og så skal man droppe efter Regel 17.1.

Det rigtige spørgsmål er derfor: Jeg ved ikke, om min bold kan være blevet væk uden for strafområdet. Må jeg spille en provisorisk bold? Så er svaret JA.

MEN! Så har spilleren på forhånd accepteret, at bolden rent faktisk kan mistes uden for strafområdet – i halvhøjt semirough (som i Hillerød) eller f.eks. out bag 17.green. OG når man således har accepteret, at en bold kan blive væk der, så kan man ikke samtidig sige “så er den nok i strafområdet”, hvis man ikke finder den.

For i og med at man vælger at spille en provisorisk bold, så kan det ikke længere være “en kendsgerning eller så godt som sikkert”, at en bold, der ikke findes, er i strafområdet på Hul 17. For så kunne man jo ikke spille en provisorisk bold!

Derfor – er der spillet en provisorisk bold, så skal den oprindelige bold findes i eller uden for strafområdet for, at man kan fortsætte med den. Ellers bliver den provisoriske bold bolden i spil.

(Kun i helt særlige tilfælde – såsom fuldstændigt ukendskab til en bane eller et skjult strafområde – kan man ende med at konstatere, at en bold kun kan være i strafområdet, hvis den ikke findes. Men det er ikke relevant i dette tilfælde).

Der går rygter om, at der bruges mere tid end nødvendigt i forbindelse med drop på Hul 8. Derfor denne lille FAQ.

Regel 17.1 gælder (naturligvis) for alle teesteder. Tre muligheder:
1. Slå en ny fra forrige sted.
2. Gå tilbage på flaglinjen.
3. Drop inden for to køllelængder fra krydsningspunkt (som skønnes).

(Situationerne er sikkert ofte sammenlignelige med Hul 17).

Ad 1. Er bolden slået fra teestedet og går “tidligt” i søen, er det sikkert at foretrække at tage en ny fra teestedet, da man kan tee op. Er den derimod eksempelvis slået ud fra krattet på modsatte skråning, vælger man nok ikke “forrige sted”, men snarere to køllelængder eller i meget sjældne tilfælde flaglinjen, da det afhænger af flagplaceringen.

Ad 2. Er bolden “tidligt” i søen fra f.eks Tee 54, kan man afhængigt af flagplaceringen gå tilbage på flaglinjen og måske komme til at droppe på Tee 36 (en måtte). Det er OK, da Tee 36 for alle andre er “det generelle område” og ikke i den forstand et teested, da “teestedet” for en spiller kun er “den boks, de spiller fra”. Men da Tee 36 netop ikke er “et teested” i dette eksempel, må man dermed heller ikke tee bolden op. Den skal droppes efter gældende regler for lempelse på flaglinjen, og kan dermed komme til at ligge lidt uheldigt. Overvej i stedet at slå en ny fra teestedet – som du så må tee op.

Ad 3. Det er måske her det største, unødvendige tidsforbrug er – fordi mange bruger flere minutter på at finde bolden – måske ikke for at få det nøjagtige krydsningssted, men for at finde bolden (og andres bolde og dermed “holde styr på omkostningerne”). Det går fint, når man er alene på banen, men ikke hvis der er pres på og/eller ventende spillere på tee. Hvis bolden ikke findes hurtigt, kan du og dine medspillere helt sikkert lige så hurtigt med rimelighed skønne krydsningspunktet, så du kan droppe inden for de to køllelængder derfra.

Lidt mere kompliceret kan det dog blive, hvis bolden krydser grænsen til strafområdet til venstre for greenen. Men det er faktisk muligt at finde et (sikkert smalt) område ud til siden at droppe i inden for to køllelængder uden at komme nærmere hullet. Du har dog stadig mulighed for at gå tilbage og tage lempelse fra forrige sted (teestedet) – og da det er en rimelig mulighed i den situation, må de øvrige spillere på banen naturligvis finde sig i, at der går lidt mere tid med det – for du må ikke tage en provisorisk med fra teestedet.

Det er nu sådan, at hullet er konstrueret.

Når man fastlægger out-grænser, er der mange overvejelser i spil. Den enkle er, at out er andres ejendom. Andre overvejelser kan være sikkerhed og dermed forhindring af spil på et andet hul – en intern out of bounds mellem to huller. Endelig kan der være tidsmæssige overvejelser eller komplicerede lempelsesprocedurer involveret. Stien mellem 12 og 17 er det sidste.

Hvis ikke stien var out, skulle der bruges lang tid på at fastlægge et lempelsesområde, baseret på nærmeste punkt for fuld lempelse, som jo ikke kunne være i det tilstødende strafområde eller eller i out ved siden af stien – og ikke nærmere flaget.

Forestil dig en cirkel rundt om den aktuelle flagplacering – afstand til flaget.

Ved 12. skulle man beslutte, om et sted foran teestedet på 18. eller om et sted på den anden side af vandet foran green var nærmest. Og ved 17. skulle man bestemme om et sted overfor 13. tee eller nede foran green til 17. var nærmest. Vi behøver vist ikke flere detaljer for at indse, at når stien er out, hvor det er markeret, bliver det hele lettere.

Hvis bolden er mistet/out før fairway, kan det være vanskeligt at bestemme lempelsesområdet. Hvordan gør man? I Hillerød er det ofte på Hul 3 (fremtidigt 13), at man oplever det.

Af figuren fremgår det, at man definerer Fairwaypunktet B ved at gå “ind i banen”, vende sig om, og finde det nærmeste, kortklippede område (her Tee 44/”Rød”). Fra hjørnet af dette lægges to køllelængder til, hvorefter man nu har bredden – mellem A +2 køllelængder og B +2 køllelængder. Droppeområdet er nu alt mellem de to punkter og ikke nærmere flaget, end hvor bolden var out/mistet. Droppet vil altså her være i (semi)rough – blot for at understrege, at droppet ikke skal tages på fairway – en udbredt misforståelse.

Figuren minder om situationen, hvor en bold er mistet højre på Hul 3/13. Droppeområdet bliver noget smallere, hvis man slår out venstre. Men princippet er det samme – blot spejlvendt: Punkt A er ved out. Punkt B er hjørnet (modsat af tegning) af Tee 44 + 2 køllelængder. Smalt, men dog bedre end at gå tilbage med risiko for at slå den næste bold out igen… Man behøver ikke at have en tommestok med for at finde den præcise bredde. Den skønnes på bedste og ærligste vis.

Læs mere her – hele reglen: Standard lokalregel E-5

Q:
Hvordan undgår jeg at ødelægge hulkanterne, når jeg samler bolden op med flaget i?

A:
Det er en nyttig golfregel, som sparer os tid på banen. Men det har vist sig, at vi har påført greenkeeperne noget mere arbejde.
Vi kommer til at ødelægge hulkanterne.

Her er der et par råd til omtanke, når du skal have din bold op af hullet med flaget i:

• Hvis du bruger en boldopsamler på dit puttergrip: Tag flaget op, inden du samler bolden op. Der er ikke plads til både flagstang, puttergrip og bold.
• Hvis du har handske på den ene hånd: Tag bolden op med hånden UDEN handske – og mellem 2 fingre. Se denne video (11 sek.) – Klik på link: (Bold op af hul uden at skade hulkant)
• Hvis du har bolden i hul sammen med flagstangen: Brug ikke flagstangen til at trække bolden op med.
• Hvis der allerede er en bold i hullet: Der er plads til flere! Så kan I samle to bolde op på én gang.

Og så måske lidt ready golf! Hvis der er forskellige ønsker til flagstangen inde og ude: Se om der er muligt at putte ”i grupper”, så flagstangen ikke skal op og i flere gange.

Q:
Mit slag blev lidt for langt på 17. Bolden er ikke out, men ligger uden for stien op imod skråningen. Har jeg mulighed for lempelse?

A:
Medmindre stier med kunstig overfladebelægning er defineret anderledes via en lokalregel, så er de “en ikke-flytbar forhindring”. I HGK er stien en sådan.
R 16.1b giver mulighed for lempelse for leje, gene for sving eller gene for stance. Mange glemmer “gene for stance”, da de synes, at de står udmærket.

Ikke desto mindre er der sandsynligvis lempelse for stance her, da en af fødderne vil være i kontakt med stien for at gennemføre slaget. Lempelsen tager du således:
Find nærmeste punkt for fuld lempelse, dvs. stance med fuld lempelse, hvor du ikke længere berører stien, og som ikke er nærmere flaget end boldens oprindelige position (og ikke på green, ikke i strafområde). Tag det jern, du vil slå næste slag med og tag en naturlig opstilling. Markér punktet ud for midten af din slagflade f. eks. med en tee. Herfra markerer du en køllelængde, som du kan droppe inden for.

Tip – i denne som i andre droppesituationer: Vælg din muligheder med omhu, find dit sted at droppe. Først da samler du bolden op fra sin position for at droppe. Indtil den er samlet op, har du nemlig mulighed for at tage andre beslutninger.

Q:
Min bold har passeret søen, men rammer træet og falder i søen på greensiden. Hvordan skal jeg tage lempelse?

A:
R 17.1d beskriver mulighederne. Søen er markeret som et rødt strafområde.

• Du kan vælge at spille en ny bold fra forrige sted. Bolden droppes og du lægger et strafslag til din score.

• Eller du kan vælge at droppe en bold bag søen (altså ikke på green-siden) på “flaglinjen”. “Flaglinjen” betyder, at du skal holde punktet, hvor bolden sidst passerede grænsen til strafområdet (på green-siden) mellem flaget og det sted, du vil droppe. Du må gå så langt bagud, du vil. Der lægges et strafslag til din score.

• Du kan også vælge at droppe inden for to køllelængder på greensiden, hvis du kan finde et sted ikke nærmere hullet.

Q:
Jeg får trukket mit slag for meget til venstre på Hul 13 og ligger faretruende tæt på Out. Desværre er en pæl fra hegnet, der står på skråningen, i vejen for mit sving? Kan jeg få lempelse uden straf?

A:
Ting, der befinder sig uden for banen må ikke flyttes, og der kan heller ikke opnås lempelse uden straf for sådanne forhindringer. Det samme gælder de hvide Out of Bounds pæle, der ligeledes står uden for banen. I dette tilfælde kan du vælge at erklære bolden uspillelig og droppe en bold inden for 2 køllelængder fra boldens placering, ikke nærmere hullet. Eller du kan vælge at spille bolden, som den ligger – men i en anden retning?

Q:
Jeg ligger på kanten af strafområdet på 11. hul. Der er en rød pæl i vejen for mit sving. Må jeg flytte pælen?

A: En pæl er en forhindring. Af Definitionen på en forhindring fremgår det: “…En forhindring er en flytbar forhindring, hvis den kan flyttes uden urimelig anstrengelse, uden unødig forsinkelse af spillet og uden at beskadige noget. I modsat fald er den en ikke-flytbar forhindring.”
Læs desuden Regel 15.2. Der er et link andetsteds på siden til Golfreglerne.

Det betyder, at alle pæle og plader, der markerer strafområder og areal under reparation, må flyttes. Husk at sætte dem tilbage.

Vær desuden opmærksom på, at der kan være en lokalregel på en bane, der gør disse pæle til “ikke-flytbare forhindringer”. Vi havde tidligere denne lokalregel i HGK, men den er sløjfet.