Indoor / simulatorgolf i HGK
Vi forventer efter efterårsferien at starte op med Trackman Indoor golf i vores flotte nye studios. Her vil du i vinterhalvåret kunne holde svinget i gang, træne og spille simulatorgolf selv efter solnedgang og når vejret ikke er til udendørs golf.
Nyeste teknologi
Vi bruger den nyeste teknologi fra TrackMan M4, som selv de professioneller golfere benytter sig af til at forbedre deres spil. Har du været til træning hos Kristian og Thomas kender du allerede til Trackman M4, men nu kan du også selv få lov at eksperimenter med alle mulighederne, som Trackman giver.


Simulatorgolf kan bl.a. bruges til:
- Spille på nogle af verdens bedste og mest legendariske baner. Se udvalget her.
- Spille par-3 bane, som er ideel til at øve approach-slag.
- Træne på virtuel driving range, hvor TrackMan fortæller, hvad du skal ændre i dit sving.
- Øve mere længde, længde-kontrol og præcision i dine slag.
- Lær ved leg med vennerne: Spil ‘længste drive’, ‘nærmest flaget’ eller ‘Capture the Flag’.
- Spille med i konkurrencer
Alt er selvfølgelig virtuelt men meget realistisk.
Prøv selv – det er både lærerigt, sjovt og hyggeligt.
Brug af studio og Trackman
- Studio og Trackman må kun anvendes ved forudgående booking og betaling.
- En evt. ledig simulator må ikke bruges uden booking (dvs. at booket tid ikke må overskrides selvom timen efter ikke er booket af andre).
- Det medlem, som har booket en simulator, skal selv deltage.
- Der må være maks. 4 spillere pr. studio.
- Gæst kan spille med, hvis gæsten inviteres af et medlem, der selv tager fuldt ansvar for gæstens adfærd.


Booking
- Kun aktive medlemmer af Hillerød Golf Klub kan booke.
- Der kan bookes fra 10 dage før (samme frist som ved bestilling af starttid på banerne).
- Booking sker via GolfBox. Under ‘Tidsbestilling’ vælg ‘Golfbaner – Golfsimulator’ som ressource.
- Booking sker på timebasis, og der kan bookes tider fra 08:00 til 22:00.
- Et medlem kan have maks. 10 åbne bookinger/timer (sammenhængende eller adskilte) inden for en 10-dages periode.
Pris
- 1 time koster 200 kr. og der betales online i GolfBox, når der bookes.
- Booking er bindende og beløbet refunderes ikke ved evt. senere ændring, afmelding eller manglende fremmøde.
Praktik
- Studios ligger i forlængelse af driving rangens udslagssteder.
- Indgangen er på bagsiden mod jernbanen og adgang sker med brug af DGU-kort eller kort udstedt af sekretariatet, der køres gennem kortlæseren til højre for døren.
- Studios er sikret med kameraovervågning og alarmsystem.
NB!
Der må kun benyttes indendørs sko og udstyr skal være rengjort før brug af simulator. Derudover skal der anvendes nye bolde uden tush-mærker, ridser eller snavs, da det ødelægger lærredet.
