Matchprogram 2025

Så blev programmet for 2025 færdigt. Vi forbeholder os dog ret til ændringer i programmet hen over sæsonen.

 

DatoMatch-formPointEclectic Opdateringsdato 06-03-2025AnsvarPræmier til:
1. aprilStableford--Ikke tællende runde. Usikkerhed om banens tilstand!
1. april--Formøde i restauranten kl. 18.30. Pris kr. 225. Tilmelding i GolfBox senest den 25. marts.
8. aprilStableford--Ikke tællende runde. Usikkerhed om banens tilstand!
11. april--Tilmeldingen til sæson 2024 i GolfBox senest d. 11. april. Matchfee kr. 300.
15. aprilStablefordXXFørste spilledag i løbende turnering LB
18. april--Seneste tilmelding til Tirsdags Cup i Golfbox
22. aprilScramble-match--HOLDKAMP Scramble-match, Step aside over 18 huller. Hold på 3 og 4 personer accepteres – OBS: tilpassede regler for 3. Tilmelding i GolfBox – Holdscorekort i Tirsdagsdamernes postkasse. LPSBedste hold
22. aprilRegel- og handicapaften. Tilmelding til arrangementet i Golfbox.
Afholdes kl. 19:00 - 22:00 i klubhuset.
29. aprilStablefordXXLB/HVN
6. majSlagspilXXAlle spiller slagspil. Maximums-score = par + 5. TM
13. majStablefordXXJanes match over 18 huller. Historisk match med vandrepræmie.
PS/HVNNr. 1 i alle rækker.
20. majIrish Rumble--HOLDKAMP. Irish Rumble over 18 huller Holdscorekort i Tirsdagsdamernes postkasse. Tilmelding i Golfbox.LBBedste hold
27. majStablefordXXFairway/greenhits Scorekort-slip med navn, række, medlemsnummer og antal hits i postkassen (evt. særskilt scorekort fra hjemmesiden)LPSNr. 1 på hits
3. juniStablefordXXPS
10. juniStableford--Udflugt. Der spilles stableford i to rækker med gunstart Tilmelding i GolfBox – tilmelding senest 28.05.AllePræmier til vinderne
17. juniSlagspilXXPuttekonkurrence. Tilpassede putteregler anvendes. Alle spiller slagspil. Maximums-score = par + 5. Scorekort se 27/5TMNr. 1 i alle rækker (put)
24. juniStableford--Midsommer Cup over 18 huller. Holdpræmie, hvor de tre bedste scores i bolden tæller.
Tilmelding i golfBox. Holdscores indtastes via link i Golfbox. Gunstart kl. 09.00 - fælles frokost. Anders har lovet at servere en lækker salatbuffet med foccacia kl. 14 for 120 kr.
LBBedste hold
1. juliStablefordXXHVN
8. juliStablefordXXNærmest hvid streg på hul 2.PSVinderen
15. juliSlagspilXXAlle spille slagspil. Maximums-score = par+5 slag. LPS
22. juliStablefordXXHVN
29. juliHulspil--Tilmelding i GolfBox, som sætter parrene. Nærmere information på hjemmesiden. LB
5. augustStablefordXXI dag spilles fra TEE-STED 51. HUSK: ret scorekort til korrekt tee ved indtjekning.TM
12. augustStableford--Gunstart kl. 14.00 Holdkamp - spil med lyserøde bolde over 18 huller. Tilmelding i Golfbox. Holdscorekort i postkassen.
Grillaften kl. 19.00. Tilmelding til middag i Golfbox.
LPSBedste hold
19. augustStablefordXXMatch med 4 stk. værktøj (3 stk jern/køller/driver m.v. + putter) (Ej handicapregulerende)PS
26. augustStablefordXXHVN
02. septemberStablefordXXNærmest flaget i 2. slaget på alle par-3 huller. LBVinderne
09. septemberStablefordXXHVN
16. septemberSlagspilXXFlagmatch. Alle rækker spiller slagspil. Max.score = par + 5.PS/TMNr. 1 i hver række
23. septemberStablefordXXLPS
28. septemberSøndag!!--Damerne mod herrerne. Kønnenes kamp.LB/ROVinderhold
30. septemberStablefordXXSidste spilledag i den løbende turnering.TM
07. oktober”Towligolf” --HOLDKAMP over 10 huller - ”Towligolf” Holdscorekort i postkassen.LPS/LBBedste hold
07. oktoberAfslutningsmiddag kl. 17.30. Tilmelding i GolfBox. Pris meddeles senere.ALLE

Turneringsformer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fairwayhits og greenhits

Tælling af fairwayhits og greenhits er en lille konkurrence ’indbygget’ i vores sædvanlige tirsdagsturnering.

I al sin enkelhed går konkurrencen ud på, at vi tæller hvor mange gange bolden fra teestedet ligger på fairway/forklæde til green/green (og ikke roughen, en sø, bunkeren eller andre mærkelige steder :-)).

Et fairway-/greenhit noteres på et scorekortet specielt til fairway- og greenhits. Scorekortet kan udskrives fra tirsdagsdamernes hjemmeside og afleveres efter endt runde i postkassen i omklædningsrummet. Markøren tæller med.
Når runden er færdig tæller du sammen og noterer antallet (mellem 0 og 9 hhv 18)

Ved lighed i antal fairway- og greenhits benytter vi de bageste 6, 3 og 1 huller + evt. lodtrækning til at afgøre, hvem vinderen er.

Til denne konkurrence spiller vi alle mod alle :-).

GOD FORNØJELSE

Scorekort til Fairwayhits kan udskrives herfra.

Flagmatch

Matchen er tællende i den løbende turnering.

Matchen spilles som slagspil og der spilles slagspil i alle rækker. Husk maximum score er lig med par + 5.

Alle spillere får et flag med, hvorpå man skriver sit navn og række.

Ved 18 huller gælder følgende:
Dine antal slag er banens par (71) + dit eget spillehandicap. (Hvis dit spillehandicap er fx 30, så har du 71 + 30 = 101 slag).

Ved 9 huller gælder følgende:
Dine antal slag er banens par på for-9 (36) + det antal slag, du har på for-9 hullerne. (Hvis dit spillehandicap er fx 39, så har du 36 + 20 = 56 slag)

Efter hvert hul trækker du de brugte slag fra det resterende, samlede antal slag. Når du ikke har flere slag tilbage sætter du dit flag, hvor din bold er landet.

Du skal være særlig opmærksom, når du har få slag tilbage!

Er du ikke nået banen rundt, d.v.s. bold i hul på hul 18. hul eller 9. hul for 9-huls-rækken, spilles banen færdig og scores registreret, som normalt via selvindtastning. Har du derimod ikke brugt alle dine slag efter de første 18 huller eller 9 huller for 9-huls-rækken, fortsættes på ny runde, indtil du ikke har flere slag tilbage.

Vinderen er den spiller i hver række, der er nået længst på banen.

 

Holdspil med lyserøde bolde

Holdkortet med boldens nr., starttidspunkt og spillernes initialer, afleveres i vores postkasse ved vores omklædningsrum. For at deltage i holdspillet skal man være minimum 3 tirsdagsdamer.

Alle hold tager en lyserød bold med et nummer på og det gælder om, at få den lyserøde bold med gennem hele matchen. Boldene er i omklædningsrummet.

Bolden skifter til ny spiller på hvert teested og spilles i samme rækkefølge hele vejen. Eks.: Den første, der starter med bolden på hul 1, skal også have bolden på hul 5, 9, 13 og 17 (4-bolde). Spillerne der starter på hul 1 og 2, spiller således 5 huller hver, hvis holdet består af 4 spillere.

Hvis den spiller, der har bolden, opnår point, f.eks. 2 – er der  4 point til holdet.

Opnår spilleren ikke point, er der intet til holdet.

Hvis en lyserød bold mistes undervejs, er holdet ude af holdkonkurrencen.

Kun holdkort for de hold, der har den lyserøde bold med ind, lægges i postkassen, og bolden lægges tilbage i kurven.

Der er præmieuddeling til grillaftenen samme dag, tirsdag den 12. august kl. 18.30.

 

Så prøver vi noget nyt: Hulspil.

Hulspil er en sjov matchform, som godt kan virke forvirrende, hvis man ikke har spillet det før, men husk, der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar, så spørg endelig løs.

Vi prøver at sætte holdene, så der er en “erfaren” spiller i hver match.

Det er en singlematch, så alle spillere spiller mod en anden spiller.

Der spilles slagspil, så man spiller alle huller til den ene spiller har vundet hullet eller hullet er uafgjort – og til matchen er afgjort.

Den med lavest handicap driver først på 1. teested. Derefter er det vinderen af forrige hul, der driver først.

Efter drivet er det spilleren, der ligger længst fra hullet, der skal slå.

Undervejs registreres scoren som nedenstående:

Vinder spiller 1 første hul, er hun oppe med 1.
Vinder spiller 2 andet hul, står man lige.
Vinder spiller 2 tredje hul, er hun oppe med 1
Ender hul 4 uafgjort, er spiller 2 oppe med 1
Vinder spiller 2 femte hul, er hun oppe med 2.

Sådan registrerer man hullerne, til den ene spiller er oppe med flere huller end der er huller tilbage at spille. Dvs hvis den ene spiller er oppe med fx 4 huller og der er 3 huller tilbage at spille, har den spiller vundet 4/3. (4 huller oppe/3 huller tilbage at spille.)

Og det er dette resultat, der skal skrives på jeres holdkort, hvor I skriver vinderen, jeres navne og underskrifter, hvorefter det lægges i vores postkasse.

Der spilles med 3/4 sph, så hvis den ene spiller har 10 i sph og den anden har 14 i sph, trækker man 10 fra 14 = 4, dividerer med 4, ganger med 3, og så har spilleren med 14 i sph 3 ekstra slag på runden, og de fordeles iht handicapnøglen på banens huller.

Af hensyn til andre spillere på banen, sættes startlisten med 2 matcher/hold på hver tee-tid.

Irish Rumble 2024

Irish Rumble spilles som en holdturnering. Hvert hold består af 4 spillere. Hold med 3 spillere kan dog sagtens deltage blot med Pedro som 4.-mand. (Se pointtabel for Pedro herunder).

Den spiller på holdet, der har lavest HCP fører et holdscorekort, hvor følgende scores påføres:
•Hul 1-5= Kun holdets bedste score på hullet
• Hul 6-10 = Summen af holdets 2 bedste scores
• Hul 11-15 = Summen af holdets 3 bedste scores
• Hul 16-18 = Summen af alle 4 scores.
Summen af ovennævnte scorer udgør holdets resultat.

Hvis et hold kun består af 3 personer, har man Pedro med.
Pedro tildeles følgende scores:
Hullerne: 2, 9, 10 og 16 = 0 point
Hullerne: 4, 8, 14 og 17 = 1 point
Hullerne: 1, 6, 7, 12, 15 og 18 = 2 points
Hullerne: 3, 5, 11 og 13 = 3 points

Holdscorekortet, med angivelse af navn og medlemsnummer for alle holdets spillere, afleveres i vores postkasse ved omklædningsrummet.

Janes Match

Jane Schaldemose er en tidligere, nu afdød, tirsdagsdame, der for mange år siden skænkede 4 utrolig flotte lysestager til tirsdagsdamerne. Hvert år spiller vi derfor Janes Match, hvor vinderne vinder retten til vandrepræmien i et år. Der er derfor ikke ”Janes Match” i 9-hullers-rækken.

Vi spiller stableford.

Vinderne fejres og vandrepræmierne uddeles ved vores afslutningsarrangementet.

Vinderne er således dagens vindere i A-, B-, C- og D-rækken

Hvem var Jane?

Jane Mc-Kinney Møller kom til verden 1. januar 1926 som datter af A.P. Møller og Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney Møller. Hun var lillesøster til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Jane blev gift med ingeniør Kjeld Schaldemose, der havde en ledende stilling hos Det Danske Stålvalseværk.

”Hos vor familie er Esplanaden og familien noget strengt adskilt,” sagde Jane Schaldemose i 1997 og føjede til, at hun havde ”nydt stoltheden ved at have haft en elskelig far og en kærlig bror, som begge i mine øjne aldrig kan roses for meget.” (Kilde: Søren Ellemose: Skibsrederen. Forlaget Forfatterskabet.dk, 1997).

Jane Schaldemose stiftede i 1992 Jascha Fonden, som årligt uddeler midler til foreninger, institutioner og private personer, primært inden for det sociale område. Ved Jane Schaldemoses død i 2002, fik Fonden testamenteret et større beløb, som forøgede Fondens formue. Efter Jane Schaldemoses død, er formandskabet for Fonden overdraget til hendes datter Anette Følsgaard, hvis to søstre også sidder i Fondens bestyrelse.

Jane Schaldemose  har som sagt bl.a. doneret de lysestager, der bruges som vandrepræmier ved den årlige Janes Match og den smukke Georg Jensen sølvopsats, der bruges som vandrepræmie til vinderen af årets Tirsdagscup.

Derudover testamenterede Jane Schaldemose en sum penge til Tirsdagsdamerne i HGK, som vi stadig har en del tilbage af, og som vi bl.a. bruger til betaling af den bus, vi lejer, når vi drager på udflugter længere væk.

Som et lille kuriosum kan det tilføjes, at Jane Schaldemose også donerede den fine, lille golfspiller, der sidder som vejrhane på klubhuset.

Kønnenes Kamp

Damerne mod herrerne i HillerødGolfKlub. Tilmeld jer den hyggelige og traditionsrige ’RyderCup’, hvor herrerne spiller mod damerne.

En bold består af et herre-par og et dame-par, der parvis spiller fra samme tee-sted.

Der spilles Foursome (hulspil). Damerne mod herrerne med én golfbold på hvert hold. Hvert hold vælger før start, hvilken af holdets to spillere, der skal slå det første slag på de ulige huller (1.,3.,5., osv) og hvem, der skal slå det første slag på de lige huller (2.,4.,6., osv). Efter det første slag på hullet er slået, skiftes holdets to spillere til at slå bolden indtil den er i hul.

Både herrer og damer spiller fravalgfrit tee-sted. (46-51-54) – dog parvis fra samme tee-sted.

Vi spiller Foursome hulspil med fuldt hcp. således: Parrets spillehandicap er lig med parrets gennemsnitlige spillehandicap. Der rundes op/ned efter sædvanlige regler.
Eksempel: 20+31=51:2=25,5. Har det andet hold f.eks. 13 i spillehandicap, trækkes dette fra 25,5=12,5, som afrundes til 13. Holdet med det højeste spillehandicap har herefter et slag ekstra på de 13 sværeste huller.

Midsommer cup

Midsommer Cup er en holdmatch, hvor holdets 3 bedste scores tæller i den samlede holdstilling.

Holdenes scorekort ligger i omklædningen tirsdag morgen.

Igen i år, har vi valgt også at benytte os af selvindtastning i denne match.

Det betyder, at I får et indtastningslink til Midsommer Cup – Tirsdagsdamer, hvor I taster alle spillernes antal slag, hvorefter GolfBox hjælper os med at finde vinderholdet.

Èn spiller, fx den med lavest handicap, taster alle holdets scores. Det kan gøres ved hvert hul eller når I er færdige med alle 18 huller.

Hvis et hold har 3 spillere, har I Pedro på holdet.

Vi takker på forhånd for jeres tålmodighed i tilfælde af, at GolfBox ikke gør, som vi regner med.

Der er præmier til det bedste hold.

Ved pointlighed vinder det hold, der har laveste, gennemsnitlige spillehandicap over holdet med et højere, gennemsnitligt spillehandicap.

Frokost

Anders laver en buffet til os. Frokosten er indregnet i dagens turneringsfee.

Og der er præmieoverrækkelse i forbindelse med frokosten.

 

 

Maximumsscore ved slagspil og tilpassede regler for puttekonkurrencer.

Vi benytter muligheden for maksimumsscore således:
Maksimumsscore = par + 5
Højeste score på par-3 huller=8
Højeste score på par-4 huller=9
Højeste score på par-5 huller=10

Scorekortene føres som normalt, blot noteres aldrig en højere score end hullets maksimumsscore.

Er slagspil kombineret med puttekonkurrence, bruges de specielle regler for dette. Se herunder.

Har du brugt dine slag før 50-meter mærket, samler du bolden op og går frem til 50-meter mærket. Herfra spiller du bolden ind på green og putter bolden i hul.
Har du brugt dine slag mellem 50-meter mærket og green, eller når du ligger bag ved green, spiller du ind på green og putter bolden i hul.
På scorekortet anføres i begge tilfælde en streg/din maximums-score, men antallet af puts noteres!
Lander du på green i dit sidste slag, eller når du har flere slag tilbage, spiller du blot færdig. På scorekortet anføres almindeligt slagspil-regnskab og antal puts.

Scorekort til Puttekonkurrence kan udskrives herfra.

 

 Nærmest flaget

Vi spiller Nærmest flaget (hullet) i 2.-slaget.

Sådan findes vinderen:

  1.  “Hole in one” vinder over en birdie;
  2.  Er der flere birdies vinder en af disse – ved lodtrækning.
  3.  Er der ingen birdies, vinder den korteste afstand til hulkanten, fra det sted bolden hviler på green.

Hvorfor 2.-slaget? Mange kan ikke nå på greenen i første-slaget, de får nu også en chance.
Vi har oplevet at være 66 spillere, hvor mange slog langt nok, men ingen  endte på green!

 

Nærmest hvid streg

Måske er det logisk for mange, men her kommer alligevel lidt vejledning:

  1. Stregen tegnes på fairway fra tee-stedet og fremad. Den stopper enten uendeligt langt fremme, eller hvor fairway afløses af rough.
  2. Vinderen er den spiller, som i sit drive ’lander’ bolden tættest på den lange hvide streg.
  3. Stedet markeres ved at sætte skiltet, hvor bolden lå. Det er som regel ikke nødvendigt at måle, det er oftest let at se om en bold er nærmere stregen. Vurder det med din markør.
  4. Skiltet flyttes først når en ny bold ligger endnu tættere på.
  5. Den spiller, i dagens første bold, der lander på fairway og tættest på stregen, sætter flaget hvor bolden lå, og noterer sit fulde navn på sedlen.
    Det samme gøres hver gang afstanden formindskes.
    Den sidste (nederste) spiller på sedlen, er således vinder af konkurrencen.

Boobs ‘n Balls (Pink Cup) 2024

Igen i år arrangerer Tirsdagsdamerne og Onsdagsherrerne tirsdag den 30. juli Pink Cup/Boobs ’n Balls, som er en hyggelig turnering, der er åben for alle damer og herrer med banetilladelse i HGK. Turneringen spilles som en individuel stableford turnering.

Turneringsfee på 150,05 kroner går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses kamp mod brystkræft – en sygdom, der desværre rammer mange, både kvinder og mænd.

Når man har tilmeldt sig turneringen, kan man – også herrer – gå i GolfBox 10 dage før spilledagen og booke præcis det tidspunkt på dagen, der passer en bedst. Så der er frit valg mht. tidspunkt og også frit valg af teested.

Der er oprettet tre tilmeldingsmuligheder:
18 huller for damer (opdeles i A og B)
18 huller for herrer
9 huller hvor både damer og herrer kan deltage.

På spilledagen skriver man selv sit scorekort ud ved indtjekningen som på en helt almindelig spilledag, og der vil være mulighed for at tilkøbe et lille ekstra scorekort til den indlagte puttekonkurrence for 20 kroner, der betales via MobilePay. Der udsendes link til selvindtastning af score.

Præmierne er doneret af Kræftens Bekæmpelses sponsorer – vinderne vil kunne afhente deres præmier på kontoret, når resultatet af dagens spil foreligger.

Håber vi ses! 🩷💙⛳️🏌️‍♀️

Scramblematch/step aside

Matchen er ikke tællende i den løbende turnering.

Der spilles efter Tirsdagsdamernes sædvanlige regler om slagspil med maximumsscore = par + 5.

Holdmatch med 4 spillere. Hold med 3 kan dog deltage.

De tildelte slag (spille-handicap) for 4(3) spillere lægges sammen og divideres med 4(3) (antal spillere på holdet).  Tallet er holdets spillehandicap, som trækkes fra den samlede score. Der spilles i hold på 4(3).

Alle spillere driver ud. Det bedste drive bliver valgt og de 3(2) øvrige spillere flytter deres bold til boldpositionen for det valgte drive. Spilleren, hvis boldposition bliver valgt, springer næste slag over, ”step aside”, mens de andre spillere slår fra den valgte boldposition.

Eksempel: Spiller A, B, C og D driver ud. B’s boldposition bliver valgt og A, C og D spiller videre. A’s boldposition bliver valgt næste gang og B, C og D spiller videre o.s.v. Der afleveres et samlet scorekort, med alle spillernes navne og medl.nr.

Ved pointlighed vinder det hold, der har laveste, gennemsnitlige spillehandicap over holdet med et højere, gennemsnitligt spillehandicap.

Hver spiller har ansvar for følgende:

Hold med 4 personer:
Hver spiller skal have 4 drives, hvoraf et drive skal være på et par-3 hul.
På de resterende 2 huller vælger holdet frit, hvilket drive der bruges.

Hold med 3 personer:
Hver spiller skal have 5 drives, hvoraf mindst 1 skal være et par-3 hul.
På de resterende 3 huller vælger holdet frit, hvilket drive der bruges.

Holdkortet afleveres i postkassen i omklædningsrummet.

Der er præmier til det bedste hold

Tirsdags Cup

Tirsdags-cup’en er en løbende turnering hen over sæsonen. Man spiller hulspil to og to, og vinderen går videre. Spilledag aftales mellem de to, der skal mødes og er ikke nødvendigvis om tirsdagen. Spillere med forskellig styrke kan sagtens konkurrere. Herunder ser du hvordan. Den endelige vinder fejres ved afslutningsmiddagen.

Hulspil – med ¾-HCP-forskel. Spillehandicap for deltagelse er sat til max. 36 slag. Tirsdagsdamer med spillehandicap højere end 36 slag kan naturligvis også deltage i turneringen, men deres spillehandicap regnes som max. 36 (man ’mister’ altså muligvis et par slag).

Deltagelse er gratis. Tilmelding via Golfbox.

Tirsdagsdame udvalget seeder spillerne, og en spilleplan opsættes i omklædningsrummet og lægges her på hjemmesiden, hurtigt efter tilmeldingsfristens udløb.

Af planen ses hvem man skal spille mod. Man skal selv kontakte hinanden. Seneste datoer for matchafvikling fremgår af spilleplan. Prøv at aftale matcherne i god tid. Resultatet føres på listen i omklædningsrummet, og vinderen kontakter næste modstander. Resultater bedes også sendt på mail (tinamachalet@gmail.com)så Tina kan opdatere hjemmesiden hurtigst muligt.

Vi vil gerne have, at de fastsatte tidsfrister overholdes.

Eksempel på udregning af tildelte slag:
Spiller A har 18 slag
Spiller B har 30 slag
Forskellen er 12 slag – ¾ heraf = 9 slag, som fordeles til spiller B efter hullernes handicapnøgle. Spiller B har altså ét slag mere end spiller A på hullerne med sværhedsgrad 1-9.
Ender I efter regnestykket på et tal med decimaler, gælder de gængse op- og ned-rundingsregler (eksempel:  2,4 rundes ned til 2, men 2,5 rundes op til 3).

Er matchen ikke afgjort efter 18 huller (eller de på kampdagen værende huller), spiller I videre fra hul 1, til matchen er afgjort. Ekstra slag tildeles efter samme regler, som i første runde.

Hvis en spiller melder afbud til en aftalt match, og der ikke kan findes en ny dato for matchen, har denne spiller tabt matchen.

Udflugt med Tirsdagsdamerne

Som en del af vores matchprogram planlægger vi hvert år en udflugt til en anden golfbane – hvert andet år er det i bus og hvert andet år i egen bil.

De år, hvor vi kører i egen bil, går udflugten til en golfbane i rimelig afstand fra Hillerød. Dvs. 30-45 minutters kørsel. Når vi derimod skal længere væk fra Hillerød, lejer vi en bus, da der er en del af vores medlemmer, der ikke bryder sig om at køre alt for langt.

I bussen plejer vi at have lidt forplejning på både ud- og hjemturen, måske en sang eller andre festlige indslag. Vi tager som regel tidligt af sted fra Hillerød, så nogle kan også vælge at tage en lille lur på ud- eller hjemturen.

Udgiften til greenfee og frokost dækkes af brugerbetaling.
Udgiften til præmier, evt. busleje samt forplejning i bussen, dækkes af Tirsdagsdamernes fælleskasse, herunder Jane Schaldemoses arv. (se under Janes Match for info om Jane Schaldemose).

4 værktøjer

Du vælger selv de 3 “værktøjer” mellem dine jern, driver og køller m.v. Putteren er altid det 4. værktøj. Du må alene have dine 4 værktøjer med i baggen, så der ikke kan opstå tvivl om, hvilke 4 du har valgt.

Turneringen indgår i tirsdagsdamernes løbende point- og eclectric-turnering, men den er ikke handicapregulerende.