Juniorfonden

Juniorfondens turneringer

Juniorfondens Sommerpokal

Denne turnering er én af tre traditionsrige turneringer, som Juniorfonden inviterer til. Som i de to andre turneringer er også Sommerpokalen en turnering, der henvender sig til alle spillere med et hcp. på max. 72. Der spilles Stableford med løbende start i 3 lige store rækker. Spilleren med den laveste bruttoscore får overrakt Sommerpokalen.

Turneringen afvikles i 2023: 4. juni

SPONSOR: IC-isolering

Juniorfondens Puttemesterskab

Denne turnering er unik og henvender sig til alle – og altså ikke kun juniorer. Der er tale om en turnering, der som udgangspunkt handler om at putte over 18 huller, og som foregår på klubbens store putting-green. Der gennemføres dels en individuel turnering, der ikke kræver forudgående tilmelding, men blot fremmøde på dagen, og dels en bestballturnering for 2-personers hold, hvilket forudsætter forudgående tilmelding på Golfbox. Turneringen gennemføres løbende i tidsrummet 9.00 – 17.00.

Turneringen afvikles i 2023: 19. august.

SPONSOR: LEDIG

Efterårsturneringen

Efterårsturneringen er Juniorfondens faste traditionelle arrangement, og her kan man altid vente sig lidt af hvert! I år spilles turneringen som en Flagmatch, hvor der spilles slagspil. Beregn hvor mange slag, du har på banen, Træk et slag fra, hver gang du har slået et. Når du ikke har flere slag tilbage, så sætter du et flag, hvor den sidste bold nåede til. Den, der kommer længst, har vundet. Højst 96 spillere kan deltage. Der er igen i år lagt op til en meget underholdende turnering, hvor alle uanset handicap kan deltage.

Turneringen afvikles i 2023: 10. september.

SPONSOR: Honestus & Partners