Fie Danmarksmester i hulspil 2017.

De sidste par måneder har der stået Fie Kjærgaard Olsen på det meste inden for Dansk Junior golf.
Ikke kun på vores Damehold, hvor Fie er en af de bærende kræfter, men også rundt om i landet.
Fie har for nyligt vundet to af de store ranglisteturneringer, Furesø Pokalen og Kronborg Masters
Furesø Pokalen vandt Fie efter omspil med Karen Fredgaard og Kronborg Masters vandt Fie i overlegen stil med en score på 5 under par, 7 slag foran nr. 2.
Fie var med Landsholdet til EM i Finland, hvor hun var den eneste, der vandt alle sine matcher.
Ved DM i hulspil for “voksne” blev Fie nr. 3 og ved det netop overstået DM i hulspil for Juniorer var Fie endnu engang overbevisende. Hun vinder kvalifikationen i 3 under par og vinder så 4 hulspilsmatcher. Finalen mod hjemmebanefavoritten Smilla Tarning Sønderby fra Horsens blev vundet med 2/1.
En stor præstation og der kan kun lyde et mega tillykke til Fie med resultaterne.