Ny manager ansat

Vi har gennem noget tid arbejdet med at finde en ny manager til klubben. Vi har heldigvis fået mange gode og kvalificerede ansøgninger, så interessen for både stillingen og klubben har været stor.

Vi har valgt at ansætte Jørgen Boyer-Søgaard, som er ”en af vores egne” – altså et medlem af Hillerød Golf Klub. Efter sigende fik hans mor plukveer på hul 12 efter et udmærket drive, så man kan vel roligt sige, at han er barnefødt ind i Hillerød Golf Klub.

Mange af jer kender måske Jørgen fra hans daglige gang i klubben, fra turneringer/klubaktiviteter eller i forbindelse med hans frivillige arbejde i baneudvalget eller sponsorudvalget.

Men for dem som ikke kender Jørgen så godt følger her en mindre update:

Jørgen er 44 gammel, er kæreste med Mia, som han også har datteren Aya med. De bor lige nu på Allékredsen i Hillerød, men flytter ud til Tulstrup inden sommerferien.

Jørgen er uddannet markedsføringsøkonom og har en bachelor i international handel. Han har stor erfaring med virksomhedsdrift og udvikling, og så er han er passioneret golfspiller med hcp 7,5 og har et kæmpe hjerte for Hillerød Golf Klub.

Jørgen tiltræder d. 1. april og glæder sig i den grad til samarbejdet med alle medlemmerne, personalet i klubben, vores partnere og sponsorer og ikke mindst alle de frivillige ildsjæle.

På bestyrelsens vegne
René Kjærsgaard-Nielsen