Vinterbanen.
På trods af gode forhåbninger må vi desværre konstatere, at vi endnu ikke har mulighed for at åbne vinterbanen – vi kommer til at skade banen alt for meget ved at åbne nu mens det er så vådt.
Så vi kan kun beklage og vi udsender naturligvis mere info, når vi kan se nye muligheder for at åbne.
I den mellemliggende periode er det jo dejligt at se, at vi har et stigende antal medlemmer, som indtager driving range, træner og spiller baner både for sig selv og i større grupper. Hvis du endnu ikke har været igang på rangen, så tag chancen nu og der er altid hjælp at hente, hvis du er lidt usikker på, hvordan du kommer igang.
Også vores studios er kommet igang med simulatorgolf – og det er bestemt også en god mulighed for at spille golf uden at gå i regnvejret og kulden. Vi holder løbende intro til simulatorgolfen – se vores løbende udmeldinger om tidspunkter – og de er godt besøgt.
Vi har fået spørgsmål om simulatorgolfen koster penge for medlemmer? Ja, det koster den pris, som er angivet i Golfbox, når I booker jeres tid.
Adgang til bagrummet.
Vi har udvidet tidsrummet bagrummet er åbent således, at man kan hente sit udstyr til træning på rangen efter mørkets frembrud – så fremover vil bagrummet være åbent i tidsrummet kl. 07.00-20.00 – hvis I har brug for at have adgang udenfor dette tidsrum, skal I have et nøglekort, som købes i sekretariatet.
Bedste hilsen
Kim Hyrzkov
Klubmanager