Klubmesterskab 2023

Klubmesterskaber 2023

I weekenden blev der afholdt klubmesterskaber i Hillerød Golf Klub. I alt 95 spillere stillede til start i 13 ud af 14 mulige rækker. Mid-age damer måtte udgå, da der ikke var nok tilmeldte i rækken – men ellers en rigtig flot deltagelse.

Mesterskaberne startede dog ikke uden problemer. Da banen blev inspiceret lørdag morgen, kunne det konstateres, at flere greens og fairways stod under vand som følge af den kraftige regn, der havde stået på siden midnat. Som følge af banens tilstand blev starten udskudt i to timer og det viste sig heldigvis at være nok. Regnen stoppede ved 7 tiden og kl. 9 var alle greens spilbare igen. Enkelte fairways var stadig meget våde, men til de forhold er der hjælp at hente i golfreglerne.

Udskydelsen af starten fik dog den konsekvens at Mid-age herrer, Damer og Mesterrække piger blev reduceret fra 54 til 36 huller, da det ikke ville være muligt at gennemføre 36 huller for disse rækker lørdag, før solen gik ned.

Søndag viste vejret sig heldigvis fra en bedre side, lidt køligere, men ellers ideelle spilleforhold. Søndagens spil blev da også afviklet gnidningsfrit og i det forventede spilletempo og kl. 18:30 søndag aften kunne vi kåre vores klubmestre for 2023 som blev:

Herrer – August Van Hauen Hillersborg
Damer – Claudia Offenbach
Mid-age herrer – Nicolai Milling
Senior herrer – Christian Eriksen
Senior damer – Benedicte Korsø Brint
Veteran herrer – Jan Enersen
Veteran damer – Tina Machalet
Super Veteran herrer – Claus Bøgelund Andersen
Super Veteran damer – Majbritt Rossau
Mesterrække drenge – Jonas Zeller Frederiksen
Mesterrække piger – Claudia Offenbach
Junior Mix B – Mathias Hervø
Junior Mix C – William Noah Skovborg Frederiksen

Tak for en fornøjelig weekend og håber vi ses til mesterskaberne for 2024.

Turneringsledelsen

 Flere billeder fra turneringen kan du se her!