Godt nyt om vores driving range

Nu kan du spille Hillerød’s 18 hullers bane på TrackMan Range.

Efter utålmodig ventetid kan vi nu endelig præsentere Hillerøds egen 18 hullers bane på TrackMan Range.

Når du starter skærmen vælger du Course Practice og vælger Hillerød Golf Klub – og så følger du bare mulighederne på skærmen.

Vi planlægger at lave en klubturnering på TrackMan Range banen hurtigst muligt og kommer tilbage med mere info om dette snarest, men du har chancen for at træne den allerede nu.

Vi runder 1.000.000 bolde slået på driving range.

Vi har lige rundet et meget skarpt hjørne ved at der er slået mere end 1.000.000 bolde på rangen siden vi åbnede sidst i marts måned. Det er meget større antal end man har set på lignende anlæg 4-5 måneder  efter introduktion.

66% af alle slåede bolde er slået med anvendelse af TrackMan Apps og 44% er slået med log in på systemet. Dette er et ret imponerede tal, når vi sammenligner os med lignende range installationer og det lover jo godt for fremtiden og interessen for at blive bedre golfer ved brugen af TrackMan.

Men der er stadig plads til mange flere brugere på rangen, så hvis du ikke har prøvet endnu er det bare med at komme i gang. Hvis du er i tvivl om, hvordan systemet fungerer kan du se lidt vejledning www.hillerodgolf.dk/drivingrange /vejledning og ellers spørg de andre på rangen – der er altid assistance at hente hos andre spillere.

Gyldighed på boldkort.

Der har været spørgsmål fremme om gyldigheden af de forskellige boldkort man kan købe når de tildelte gratis bolde er brugt og for at der ikke skal være misforståelser, kan vi lige præcisere det her:

10 spande kort – udløber når kortet er opbrugt
30 spande kort – udløber når kortet er opbrugt

Årskort – udløber 12 måneder efter den dag det er købt (så det er ligegyldigt, hvornår på året du køber kortet). Årskortet er strengt personligt og må ikke deles med andre.

Boldautomat 1.

Boldautomat 1 har desværre i en periode været ude af drift pga leveringproblemer med reservedele. Vi har nu fået rettet op på det og du kan igen trække bolde i begge boldautomater.

Lidt retningslinjer ved brugen af rangen.

Vi ser desværre, at der er spillere som ikke ønsker at bidrage til økonomien i driving rangen – ved ganske enkelt at gå ud på rangen og samle nogle bolde og derefter spille med dem. Det er bare overhovedet ikke i orden og det skal ophøre. Lad os hjælpes ad med at få det til at ske.

Økonomien i driving rangen er helt afhængig af at alle, der vil bruge den også bidrager med betaling for de bolde de vil slå – ellers hænger det jo ikke sammen.

Bedste hilsen og god fornøjelse med vores bane på rangen.
Kim Hyrzkov
Klubmanager