Trænere

 

 

Kristian Mangor Olsen 

Født  - 1984

Træner siden - 2002 

Jeg har siden 1995 haft min daglige gang i Hillerød Golf Klub; først som spiller og siden 2002 som træner. Jeg holder meget af det miljø vi har i HGK, hvor spillere i alle aldre kan være sammen og dyrke deres fælles interesse. Vores sociale miljø i klubben er noget vi kan være meget stolte af, og det er en af de primære årsager til, at HGK er så fantastisk en arbejdsplads for mig. 

At undervise motiverede, engagerede golfspillere, der gerne vil udvikle sig uanset alder og niveau er det jeg elsker ved mit arbejde i klubben. At se mine elever udvikle sig og forelske sig i det spil, som har betydet så meget for mig de sidste mange år er mit vigtigste fokusområde i hverdagen.      

Fra 2005 og frem har jeg været juniorleder med ansvar for juniorafdelingens talentarbejde samt undervisning af klubbens øvrige elitespillere. Siden 2006 har jeg haft den store fornøjelse af at være træner på Team Danmarks talentidrætsklasser i Hillerød kommune. Her er golf og fysisk træning en del af de unges skoleskema fra 7. klasse og frem til de er færdige med deres gymnasielle udannelse, hvilket giver de unge spillere en fantastik mulighed for at udvikle sig.    

Siden 2015 har jeg sideløbende med mit trænerjob i Hillerød Golf Klub også været træner på DGUs Talentcenter i Nordsjælland og Storkøbehavn. Her har jeg ansvaret for at undervise og udvikle unge talenter, så de har de nødvendige færdigheder og det niveau, der skal til for at komme på landsholdet. Dette giver mig mange gode erfaringer, som jeg dagligt bruger i mit trænerjob i klubben.  

Jeg bruger meget tid på at være opdateret på de sidste nye tekniske hjælpemidler og teknikker, og især den coachende del af træningen med mine elever er et område jeg syntes er meget spændende. 

Håber jeg vil få mulighed for at hjælpe dig med at udvikle dit spil, uanset om du har spillet hele dit liv eller aldrig har svunget en golfkølle før. 

Vi ses på rangen :-)